Menu

Adfærdsregler i klubben

⚽ Adfærdsregler for Forældre og Trænere

Holmegaard Glasværks Boldklub

I Holmegaard Glasværks Boldklub ønsker vi at skabe et trygt og positivt miljø for alle – både børn, forældre, trænere, dommere og gæster. Vi er en breddeklub der baseret på frivillighed, ildsjæle og vores vigtigste aktiv er trænere og holdledere som bruger frivillig tid og ressource, på at HGB kan tilbyde fritidsliv, gode sociale og fodboldmæssige oplevelser.
Derfor har vi indført et advarselssystem med gule og røde kort for forældre og trænere, som ikke følger klubbens værdier og adfærdsregler.

📜 Regler for god opførsel

Alle trænere og forældre skal:

  • Vise respekt for dommere, trænere, spillere og modstandere.
  • Støtte spillerne med positiv opmuntring – ikke kritik eller råben.
  • Lade trænerne træne og dommerne dømme.
  • Undgå konflikter på og uden for banen.
  • Være gode rollemodeller for børnene.

🟨 Gult kort – Advarsel

Et gult kort gives ved:

  • Førstegangsovertrædelse af klubbens regler.
  • Negativ opførsel, fx kritik af dommer eller modstander.
  • Klage fra modstanderklub, som vurderes berettiget.

Konsekvens:
Advarsel – gentagelse kan føre til rødt kort.

🟥 Rødt kort – Karantæne

Et rødt kort gives ved:

  • Alvorlig eller gentagen dårlig opførsel.
  • Fysisk eller verbal konfrontation.
  • Flere klager fra modstandere eller egne medlemmer.

Konsekvens:
Karantæne fra kampe og evt. træning. Længden afgøres af klubbens ledelse.

🧾 Håndtering af hændelser

  • Gule og røde kort registreres af klubbens ledelse.
  • Den involverede bliver kontaktet og får skriftlig besked.
  • Ved flere hændelser kan eksklusion fra klubben komme på tale.

📢 Klager fra modstanderklubber

Vi tager alle klager alvorligt. Ved modtagelse af en klage:

  1. Kontakter vi modstanderklubben og belyser hændelsen.
  2. Taler med de involverede.
  3. Vurderer, om et gult eller rødt kort skal gives.

🎯 Vores mål

I Holmegaard Glasværks Boldklub skal der være plads til fællesskab, fairplay og glæde.
Vi vinder og taber som ét hold – og vi passer på hinanden både på og uden for banen.

 

Luk